Guldprisen er gennem de sidste 20 år steget markant, og endda endnu mere i løbet af de seneste 10 år. Ingen ved om denne tendens stadig fortsætter eller ej.
På kort sigt kan guldprisen påvirkes ved, at et stort land pludseligt sælger ud af deres guldreserver. Men på lang sigt vil ingen lande kunne producere eller sågar sælge ubegrænsede mængder af guld på samme måde, som man i dag kan trykke pengesedler eller ændre i finanspolitikken.
Det er den begrænsede mængde af guld, der er med til at gøre guldet til et helt unikt og fantastisk investeringsprojekt, som i det lange perspektiv er helt uafhængigt af kortsigtede handlinger.
Investeringsguld er momsfrit
I mange lande og skattesystemer verden over, har investeringsguld en særlig status. I blandt andet Danmark og i EU blev investeringsguld tilbage i år 2000 fritaget for moms. Kun få andre ædelmetaller har samme fordel i dag.
I andre lande som USA, Canada, Australien og Kina er der i dag ligeledes momsfrihed på investeringsguld. Forarbejdet guld, også kaldt smykkeguld, har ikke samme fordel. Kun i Tyrkiet er der momsfrihed på smykkeguld, og derfor oplever mange også, at det er muligt at købe billigere guldsmykker i netop Tyrkiet.
Hvor stammer ordet ”guld” fra?
Ordet ”guld” har eksisteret i mange hundrede år og stammer fra oldgræsk, som har ordet ”geolo”, hvilket betyder ”gul”. Det kemiske symbol på guld er Au, som stammer fra latin, hvoraf ordet ”aurum” betyder ”strålende daggry”.
Derudover er det muligt at banke et simpelt gram guld så tyndt, at sollyset vil kunne trænge igennem det. Et gram guld vil også kunne blive en kvadratmeter stort, når det bliver banket ud, hvilket er med til at gøre guld til det mest elastiske materiale af alle metaller.
Desuden har guld nogle helt fantastiske ledende egenskaber, hvilket også er derfor, at guld ofte bliver brugt i meget elektronik og teleskoper m.fl. i dag. Derudover ruster guld aldrig og er ikke nedbrydeligt.