Lønmodtagere har typisk pensionsopsparing, som gør, at de får penge udbetalt, når de en dag går på pension. Mange selvstændige har det med at glemme at spare op, da de regner med at succesen bliver endnu større lige om hjørnet.
Men de færreste har styr på, hvad de investerer i, og om de sparer nok op til deres pension. På baggrund af en artikel i Djøfbladet, vil vi kigge nærmere på, hvad du skal tænke over, når du investerer.
Find ud af hvor meget du sparer op
Alt for mange ved ikke hvor mange penge de sparer op til pension. De ved, at de sparer en del op, men de er ikke helt sikker på det. Djøf anbefaler, at du sparer mellem 16% til 18% af din løn op. Rigtig mange er helt nede på omkring 10%, og det betyder, at de ikke har penge nok, når de en dag gerne vil på pension.
Hvis du kun sparer 10% op, skal du finde ud af, om det vil være nok til, at du kan gå på pension, når du har lyst til det. Regn f.eks. med at gå på pension, når du bliver 67 år, og så leve indtil du bliver over 100 år.
Her skal du vurdere, om du har råd til samme livsstil, som du havde, da du arbejdede. Optimalt set skal du have ligeså mange penge, når du går på pension, som da du arbejdede. Ellers risikerer du, at du føler dig nødsaget til at tage tilbage på arbejde.
Hvem investerer dine penge?
Udover at du skal vide, hvem der investerer dine penge, så bør du også gå op i, om de investerer dem fornuftigt. Mange ved ikke hvem der investerer deres penge, og de har dermed heller ikke styr på, om det går den rigtige vej med deres pensionsopsparing.
Flere er begyndt at anbefale, at man investerer i et indeksfond i stedet for, da de faktisk i gennemsnit klarer sig bedre end investorer. Problemet med eksperter er, at du ikke kan gennemskue om en investeringsfond er særlig god til at investere penge.
De kan på papiret se fornuftige ud, men der er ingen garanti for, at de er det i længden. Hvis du generelt tror på, at økonomien fortsætter med at gå fremad, så vil en indeksfond være en god investering.
Her får du ikke et kæmpe afkast, men til gengæld risikerer du heller ikke, at de mister alle dine penge. Hvis du har dine penge hos et dansk pensionsselskab, burde du dog være i rimelige gode hænder, da de ikke tager samme risiko, som man gør i USA.
Her går de efter de kæmpe afkast, og derfor ender de også nogle gange med helt at forsvinde, og folk mister hele deres pensionsopsparing.