Langt de fleste drømmer om en stor garderobe med en tilsvarende stor walk-in-closet. Men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, at skulle have det seneste nye i både skjorter, bukser, jakker og sko – især hvis man er meget opsat på, at ens tøj skal være af den bedst mulige kvalitet. Derfor kommer der her en række simple tips til, hvordan man kan spare penge på tøj køb.
Vær tålmodig – gå efter de gode tilbud
Man siger tålmodighed er en dyd, og det er især sandt, når der handler om at købe tøj. Flere gange om året holder tøjbutikkerne udsalg, blandt andet efter jul, januarudsalg, og efter sommerferien i slutningen af august eller starten af september. Her er det ikke unormalt, at butikkerne sænker priserne med omkring 30-50%, fordi der både i januar og august, er nye kollektioner på vej i butikkerne. Så hvis man er den mere tålmodige type, kan der være gode penge at spare.
Om vinteren finder du blandt andet gode tilbud på jakker og frakker og om sommeren er der gode tilbud på alt fra sko, til skjorter og jeans.
Overvej at tage i outlet
Outlet er en anden simpel måde at banke sine udgifter til tøj i bund. I Danmark findes der store outlet faciliteter i både Tilst, Ikast og Ringsted.
Outlet er et fænomen der startede i USA i 1930’erne, der skulle hjælpe virksomhederne med at sælge deres overskudsvarer.
Outlet-priser ligger ca. 30-70% under den almindelige pris i butikkerne. Der er oftest ikke noget i vejen med tøjet der sælges, så derfor er ens penge givet godt ud. Det eneste man skal være klar over er, at outlet-butikker ikke altid har alle størrelser på lager af alle varer, som en almindelig butik oftest vil have.
Det kan i denne forbindelse også anbefales, at holde øje med outlet-butikker, hvis du skal ud at rejse.
Der findes store outlet-centre tæt på såvel den dansk-tyske grænse, i byen Neumünster, samt udenfor Paris og Barcelona – hvor mange danskere hvert år rejser til.
Sy og strik dit eget tøj
En sidste løsning er nok mest for dig, der er god med fingrene og som gerne vil have noget mere unikt tøj hængende i skabet. I de sidste år er salget af stof, garn og strikkeartikler steget eksplosivt i takt med, at såvel unge som ældre mennesker i stor stil er begyndt at strikke og sy endnu mere af deres eget tøj. Dette ses ydermere ved, at der både i storbyerne og i provinsen er kommet flere strikkeklubber til, hvor mænd og kvinder mødes og strikker deres eget tøj.
Rent prismæssigt kan man for et par hundrede kroner snildt strikke en trøje eller et nyt slips.
Ydermere giver det at sy og strikke sit eget tøj, dig muligheden for at udvikle sin helt egen garderobe og dermed skille sig mere ud fra mængden.