Kan botox være en investering?

For mange er botox ensbetydende med overdrevet forfængelig og manglende accept af ens rigtige alder. En veludført botox behandling er dog så effektiv og diskret at ingen vil mistænke, at det skyldes en kosmetisk behandling. For mange er det grænseoverskridende at få kosmetiske behandlinger, men botox er et lille indgreb, og måske kan det være en god investering.

Vores udseende er vigtigt

Vores udseende er ufatteligt vigtigt, og det handler ikke kun om at have det godt med os selv. Vores udseende bliver vurderet adskillige gange hver eneste dag – lige fra en hurtig interaktion med ekspedienten i et supermarked og til jobsamtalen, der muligvis kan skaffe os drømmejobbet.

Derfor er det heller ikke spildt at investere i sit udseende – og botox er én af de behandlinger, der giver mest valuta for pengene. Botox er blandt andet særdeles velegnet til at fjerne bekymringsrynker og rynker, der er kommet af stress. Det får en til at se mere vågen og mere veloplagt ud, hvilket hjælper til at give et bedre førstehåndsindtryk. Førstehåndsindtrykket er noget, som mange undervurderer. Det kan forme hele udfaldet af en samtale og bør derfor ikke undervurderes.

En anden smutvej er fedtfrysning. Denne behandling ‘fryser’ dine fedtceller væk, præcis hvor du ønsker det. man bestemmer aldrig selv hvor på kroppen man vil tabe sig, hvorfor mange føler de kunne bruge lidt ‘hjælp’ enkelte steder. Her er behandlingen ligeledes et godt valg.

Er botox sikkert?

Mange er bange for botox, for det virker voldsomt at sprøjte ting ind under huden. Der flyver også mange skræmmekampagner rundt på internettet, men faktisk er botox ganske sikkert. Fordelen ved botox er, at det ikke spreder sig til resten af kroppen. Det betyder, at du ikke kan få forgiftninger af det, da det bliver lige under huden, hvor det blev sprøjtet ind.

En behandling med botox holder i 3-4 måneder og skal derfor gentages. I de måneder der går mellem behandlingerne, vil man dog kunne se store forbedringer.

 

Bevar det naturlige

Mange holder sig fra botox, fordi de har set skræmmeeksempler fra Hollywood. Det er vigtigt at nævne, at dette ikke er repræsentativt for botox, og det er bestemt ikke målet med en behandling.

Selvom du tyer til kosmetiske behandlinger, er det vigtigt at bevare det naturlige. Det betyder også, at du ikke skal satse på at fjerne alle ansigtslinjer, hvis du er lidt oppe i årene. Det ser ikke naturligt ud og får ansigtet til at virke udtryksløst og nærmest dødt.

Hvis du vil prøve botox, bør du derfor gå efter et foryngende resultat, men du skal også være afklaret med, at du ikke skal ligne en teenager igen.