Når man normalt tænker på succesfulde forretninger og det at tjene penge, kommer ord som og vendinger som ’at bygge’, ’nye tiltag’ og ’udvikling’ oftest ind på lystavlen som de første. Det gør ‘nedrivninger’ og ‘støv’ ikke ligeså umiddelbart. Mange forretninger gøres dog ofte med succes, ved at vende tingene lidt på hovedet.
Firmaet J. Jensen har siden 1986 specialiseret sig i netop denne ’omvendte’ måde at gøre forretning på. J. Jensen er specialister indenfor alle former selektiv nedrivning, både total- og partiel nedrivning. J. Jensen er et entreprenørselskab, der udfører opgaver for såvel offentlige som private bygherrer, i form af hovedentrepriser, fagentrepriser, samarbejdsaftaler og materieludlejning.
Nedrivning er udvikling!
Den omvendte forretning ligger i ideen om, at give plads til nye tiltag ved at fjerne de gamle helt eller delvist. Derfor tilbyder J. Jensen både totalnedrivninger, partielle nedrivninger, nedskæring af jernkonstruktioner, betonknusning og sågar sprængninger. På denne måde opstår en fin og idealistisk forretning i, at omvende eller forvandle ældre bygninger, og give plads til nye, spirende tiltag.
En grøn profil på et marked fuld af støv.
En anden ting der bliver vendt på hovedet er firmaets identitet. Kategorien af nedrivningsfirmaer indbyder ved første øjekast ikke til fest og farver, og lyder måske mest som en meget grå affære. Ikke desto mindre er J. Jensen er et glimrende eksempel på, hvordan selv de, bogstavelig talt, mest støvede former for forretninger, kan tage en ny, moderne og grøn profil på sig. Firmaets identitet er derfor bundet i optimistiske værdier som genanvendelse af brugbare byggematerialer og miljørigtig bortskaffelse af affald. Indlemmet i firmaets miljøpolitik er derfor også samtlige sikkerhedsforanstaltningskrav, samt nødvendige miljø- og kvalitetscertifikater og godkendelser, som branchen kræver.Kombinationen af den moderne identitet, der former sig efter hvad samfundet dikterer og forventer, og det traditionelle og ’beskidte’ håndværk, har dermed resulteret i en troværdig forretning i rivende udvikling og fremdrift.
Beskidte bukser og moderne medarbejderpolitik.
Hvis man gerne vil lege med det store drenge og sikre et økonomisk overskud, skal firmaprofilen i år 2016 også være skarp. Om man vil det eller ej, køber folk nu til dags firmaets værdier før produktet – om det er et par nye bukser eller en sprængning. Den typiske ansatte hos J. Jensen er den gode gammeldags ’arbejder’, der efter en endt arbejdsdag går hjem i en beskidt kedeldragt. Der er dog intet gammeldags over firmaets medarbejderpolitik og etiske forhold. Tværtimod. Firmaets medarbejdere bliver løbende uddannet i de bedste ergonomiske arbejdsmetoder og løfteteknikker, samt den optimale håndtering af farlige byggematerialer. Skridtet videre er, at J. Jensen indkøber maskiner og værktøj med henblik på at forebygge nedslidning af de ansattes muskler og skelet. Støv, nedrivning og beskidte bukser i en grøn og moderne firmaidentitet bliver dermed den omvendte, gode forretning.