Arvereglerne blev sidst ændret i 2008, og kan være svær at vide sig helt sikker på. Den er dog stadig mere nem at gå til end andre lovtekster, da arveloven er konkret anlagt og ikke kan tolkes på flere forskellige måder. Vi gennemgår arvelovens paragraffer, så du er sikker på at gøre korrekt brug af loven samt have kendskab til reglerne ved at arve.
Slægtninges arveret
I de første 8 paragraffer af arveloven finder information vedrørende arv inden for slægten. Dette gælder altså ikke arv fra ægtefælle, som mange fejlagtigt tror. Du finder derimod svar på hvor stor en andel af arven, som rækken af slægtninge kan modtage. Det gælder både bestemmer om kvalitativ og kvantitativ udtagelse i forhold til slægten.
Ægtefælle
De næste 8 paragraffer omhandler den længstlevende ægtefælles arveret. Reglerne på dette område er meget komplekse, da flere regler træder i kraft ved forskellige tilfælde. Den længstlevende ægtefælle arver typisk halvdelen af bosloddet. Derudover har man mulighed for at få en suppleringsarv på 650.000 DKK samt ret til tvangsarv i henhold til AL § 10.
Uskiftet bo
Reglerne ved uskiftet bo er yderst kompliceret, da flere spørgsmål skal besvares; Hvornår den længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvornår accept, tilfælde af misbrug, omstødelse af et uskiftet bo samt mange andre ting, som kan læses i arvelovens paragraffer 17-34.
Hvis du gerne vil have hjælp til arveret ved fx. et dødsbo, skal du kontakte en advokat eller jurist, da dette område er meget kompliceret og kan ende katastrofale fejl.
Testamenter
En stor del af arvereglerne bliver præget af et evt. testamente, som kan findes i flere former; notartestamente, vidnetestamente, nødtestamente, indbotestamente, udvidet samlevertestamente. I sjældne tilfælde benyttes permutation i forhold til § 92.
