SU-guide: Sådan undgår du at spise pasta med ketchup

Det nye skoleår er netop skudt i gang og det betyder, at især rigtigt mange unge på de videregående uddannelser, skal til at lære at få et budget til at hænge sammen. Mange studerende vælger i denne forbindelse at bruge få penge på mad og derfor er klicheen om livet på SU og pasta med ketchup ganske udbredt. Og selvom der som ung er mange ting der er sjovere at bruge penge på end mad, så er sund kost en vigtig del af at gøre det godt på studiet. Så hvis du gerne vil spise noget bedre mad uden at sprænge budgettet, kommer der her tre simple tips.

1: Drop junkfood og sodavand

Det første man bør gøre hvis man gerne vil spare penge imens man er på SU er at droppe junkfood og sodavand. Både junkfood og sodavand kan virke som billige alternativer, hvis man har meget travlt – for eksempel under eksamenstiden – men hverken junkfood eller sodavand giver energi, som gavner en, hvis man skal læse intensivt og sidste ende kan det medvirke til at gøre en overvægtig og dermed nedsætte ens energiforbrug, hvilket kan påvirke ens koncentrationsevne og i sidste ende ens eksamensresultater. Hvis man skal spise junkfood bør man kun gøre det en til to gange om måneden og samtidig sørge for at det mad man spiser har et højt indhold af kostfibre. Hvis du selv leder efter noget sundt junkfood, kan du finde et stort udvalg hos takeawayspot.dk.

2: Køb kun ind i discountbutikker

En anden måde man kan spare mange penge på ens madbudget er ved at handle i discountbutikker. Her bør man særligt gå efter butikskæder som Netto og Kiwi minipris, da flere undersøgelser har vist, at det er her man kan få de største besparelser. Samlet set kan man spare op til 40% af sine udgifter, hvis man udelukkende handler discount fremfor at gå i supermarkedet, men dette har dog ingen effekt på kvaliteten af de varer man kan finde. Udover Netto og Kiwi Minipris kan man med fordel handle i blandt andet Fakta og ikke mindst Lidl og Aldi.

3: Sørg for at lave en madplan og fyld fryseren op

En tredje ting som man bør gøre er at lave en ugentlig madplan samt at fylde sin fryser godt op. På den måde kan man sørge for at genbruge mange af de samme råvarer i nye retter og dermed både spare penge samt spise varieret og undgå madspild. Ved at lave en madplan undgår man også at blive fristet til at vælge den lette løsning. Ved at have både en fyldt fryser og en madplan, kan man sikres sig at man rent faktisk får spist alt sin mad.