En ny mobiltelefon i sig selv kan være dyr nok i dag.
I 2015 er en telefon ikke blot et apparat til at ringe op og sende SMS’er. Det kan du jo gøre med en gammel Nokia. I dag kan du i stedet for bruge din smartphone som en full-fledged computer, men det betyder også, at prisen er højere, end den nogensinde har været før.
De nyeste topmodeller hos Samsung og Apple koster dig knap 7.000 kroner (!). Det kan du købe en Macbook Air for, hvis du rammer et godt tilbud.
En ting er at din mobiltelefon koster penge. Det er fint. Men vi vil gerne her på siden med det samme fraråde, at du benytter dig af afbetaling, når du køber din mobiltelefon.
For at illustrere hvorfor har vi med mobiltilbehørsshoppen Incover lavet dette regnestykke for, hvad det koster at købe en mobiltelefon på afbetaling til 500 kroner om måneden i 18 måneder (halvandet år) – hvilket er meget normalt til en mobiltelefon på 6.000 kroner:
500 kroner * 18 måneder = 9.000 kroner.
Du betaler 3.000 kroner for at få lov til at sprede telefonen over lidt ekstra tid. Det svarer til, at du betaler betaler rente det sidste halve år i afbetalingsperioden – hvor du sikkert allerede har købt en ny mobiltelefon fordi at udviklingen går stærkt.
Billedet herunder er fra LEASY – en af Danmarks største udbydere af hurtige lån og køb af elektronik og hvidevarer på afbetaling:
Ved at låne 6.000 kroner over 24 måneder er dine kreditomkostninger 1.600 kroner – det er overskueligt. Men så betaler de også 299 kroner om måneden.
Strækker du den over de mulige 72 måneder er dine omkostninger til kredit nu oppe på op til 4.000 kroner. Det er meget for at låne 4.000 kroner.
Til gengæld er din månedlige betaling nede på meget overskuelige 119 kroner.
Afbetaling er ikke det ondeste i verden – men du skal vide, hvad det er, du faktisk går ind til før du køber. Ellers risikerer du, det bliver en dyr omgang. ÅOP (årlige omkostninger i procent) er tallet, du skal kigge efter. Læs mere om ÅOP på Finansrådets hjemmeside.