Hvis privatøkonomien halter lidt, kan det være rart at lære at spare penge. Det behøver ikke altid være den store tryllekunst, når man skal sikre sig lidt ekstra på kistebunden, og det er ikke altid nødvendigt at ændre hele sit liv efter det.
Rigtig mange danskere overser en række muligheder, som de nemt kunne udnytte for at spare kroner hver eneste dag. Det er nemt at komme til at glemme, når man har en hektisk hverdag, så her får du fem bud på, hvordan du kan spare lidt penge, så du får råd til alt det sjove.
Spis op
Det er lidt mere kompliceret, end det lyder, og så alligevel ikke. Nogle af de dummeste penge, du kan bruge, er når du køber noget, du slet ikke har brug for. Gør derfor dig selv den tjeneste at tjekke skabe og køleskab, før du tager på indkøb. Der er ingen grund til at købe to poser krydderboller, hvis den du har snart bliver for gammel.
Tænk over, at du skal spise op, så du undgår madspild. Det giver luft i budgettet, og du vil mærke, at du kan spare nogle hundrede kroner, hvis du blot bruger din sunde fornuft, når du køber ind.
Strik dit eget
Det er en lidt mere tidskrævende måde at spare penge på, men hvad bruger du ikke ellers tid på? Hvis du alligevel er typen, som elsker at slappe af med en film i sofaen, så kan det sagtens være god afveksling at strikke lidt. Her kan du spare penge på lidt af det tøj, du måske alligevel skulle have købt.
Den eneste udgift er din tid. Og så selvfølgelig det garn, du køber. Her kan du vælge forskellige farver og forskellig kvalitet. Du kan besøge denne side, hvis du gerne vil læse mere om garn. Det er helt sikkert en overvejelse værd.
Udnyt gratis muligheder
Der er masser af muligheder, du kan benytte dig af, hvis du virkelig vil vende hver en krone. Det gælder blandt andet:
- Hvis du dyrker sport eller går i fitness, kan du tage bad i omklædningsrummet, så du sparer penge på det varme vand derhjemme.
- Sig ja tak til smagsprøver og gratis uddeling, når du bliver spurgt på gaden. Du har intet at miste.
- Spis lidt ekstra på skolen eller på arbejdet, hvis du ikke betaler ekstra for det.
Vær kritisk
Den nemmeste måde at spare penge på er ved at have en sund skepsis. Det betyder, at du lige tænker dig om en ekstra gang, før du bruger en masse penge. Har du brug for den cappuccino til 45 kroner? Behøver du have snack nu, når du er hjemme om fem minutter? Stil dig selv sådanne spørgsmål.