UnoEuro, Meebox, AzeHosting.. Dine muligheder når du leder efter billig webhosting er mange i et stærkt konkurrencepræget dansk marked.
Men uden at nævne de 3 i øvrigt kan din hosting gå hen og blive for billig.
Hvordan?
Jo, hvis du ved at spare et par kroner hver måned svarende til en busbillet om året mister vitale funktioner og sikkerhedsforanstaltninger kan det blive de dyreste kroner, du sparer i år.
Kend din backup og oppetid
Forinden du vælger en webhost, så sammenlign ud fra en række parametre som:
- Tilbydes der backup og hvad koster det i givet fald at aktivere den backup? Overvej at bruge et eksternt system som Vaultpress – udviklet af de samme mennesker, der har lavet WordPress – til at tage automatisk backup af dine WordPress-installationer
- Hvilken oppetid loves der og, vigtigere, hvilken oppetid har din hostingudbyder opnået de sidste år?
- Og hvilken version af PHP kører serveren med? PHP5 eksekverer kode 16 gange hurtigere end PHP4, men er alligevel ikke standard hos alle udbydere af webhosting.
Din timepris ganget med bare få timers besvær med din webhost gør en for billig til en dårlig forretning.
Her på siden anbefaler vi især UnoEuro.
Tag i øvrigt et kig på denne udmærkede webhotel-sammenligning, hvor du kan se php-version, plads på serveren og meget mere.
Optimer egen WordPress-installation
Du har meget at vinde ved selv at engagere dig i en optimering af din WordPress-installation. Begynder dine sider at indlæse langsomt – tror stor frustration for især mobile brugere og muligt dårligere placering i søgemaskinerne som følge – kan du i første omgang gøre følgende selv:
- Aktivere et caching-plugin som W3 Total Cache eller Super Cache
- Fjerne unødvendige plugins
- Lade dine billeder komprimere med en tjeneste som io eller Kraken.io
Hvis installationen fortsat skal bruge mere end et par sekunder på at indlæse bør du betale en professionel for hastighedsoptimering.
Den investering du lægger vil betale sig selv hjem mange gange.
Amazon har flere gange testet hvad hastighed betyder for deres servere. Amazon er berømte for at kunne eksekvere en splittest på en enkelt formiddag fordi at de har så mange ordrer. En af de mere berømte tests er hvor e-handelsgiganten satte hastigheden ned med 0.1 sekund; 100 millisekunder.
Resultat? En nedgang i konvertering på knap 10 %!
Hvor hurtigt din side indlæser er et af de vigtigste parametre for din hjemmesides performance og konverteringsevne overfor brugere og derfor en væsentlig bekymring for dig.
Det er værd at investere i for virksomhedens skyld. Lad ikke din hosting eller kode blive for billig.