Danmarks velkendte gratis sundhedssystem går lige til – men ikke med – tandlægeregningen.
Den betaler vi nemlig selv fra vi fylder 18 år. Det får mange danskere til at gå mindre til tandlæge end de ellers ville. Det kan give dyre komplikationer senere i livet og mindre selvværd.
Derfor ser vi her på hvordan du kan sikre dig en mindre tandlægeregning fra gang til gang, så du ikke behøver at frygte for andet end boret i stolen.
Vælg tandlæge med studierabat
Først er det værd at nævne, at nogle tandlæger er billigere end andre – i hvert fald, hvis du stadig er studerende.
Tandlægerne på Frederiksberg tilbyder 15 % i rabat til alle studerende på alle ydelse – fra det almindelige tjek til hvis du skal have foretaget en rodbehandling.
Du har mulighed for at se deres tandlæge-priser her.
Er du ikke studerende?
Du kan stadig få betalt (helt eller delvist) tandlægeregningen:
Sygeforsikring Danmark
Som aktivt medlem af Sygeforsikring Danmark får du tilskud til alt mere end almindelige tjeks. Det kan dreje sig om mange penge, hvis du på et tidspunkt får brug for en rodbehandling eller krone.
Du betaler 100 kroner i kvartalet for at være medlem af Sygeforsikring Danmark som passivt medlem. Dette giver dig mulighed for at skifte til aktivt medlem med allerede opsparet anciennitet, når du faktisk har brug for det.
Udover tandlægeregningen giver Sygeforsikring Danmark også tilskud til briller, at sikre dig foran i køen på store operationer, nødvendigt udstyr i tilfælde af skader og handcap og meget mere – alt i alt en god forsikring at betale penge til.
Separat tandforsikring
Du har som privatperson og din arbejdsgiver har som firma mulighed for at tegne en faktisk tandforsikring til dig. Denne koster normalt under hundrede kroner om måneden, men giver til gengæld fuld dækning, når du rent faktisk har brug for at gå til tandlægen.
Den separate tandforsikring kan du bede arbejdsgiver om at tegne som alternativ til en faktisk stigning i lønnen.
Få tilskud af kommunen
I særlige tilfælde kan kommunen gå ind og yde tilskud til nye tænder.
Det er, hvis du er ledig og et (grimt eller manglende) tandsæt forhindrer dig i igen at få et job. Her bliver et nyt tandsæt eller gebis set som det, der sikrer du får et job og igen bliver et aktiv fremfor et passiv for kommunen.
Se artiklen om Natascha Linea, hendes 15 huller og kommunens betaling af nye tænder hos UdeogHjemme.dk her.